Generalforsamling Starup Lokalhistorisk forening
20/2 2023 kl.19.00 i Multihuset
V. Starup Sogns Lokalarkiv
indkalder til årlig ordinær generalforsamling
mandag den 20. februar 2023 kl. 19.00
i Multihuset ved skolen
Dagsorden iflg. vedtægterne.
Efter generalforsamlingen er der underholdning, og vi fortsætter med tidligere års tema ”Hvor blev de af”.
Denne gang vil Else Jensen fortælle om sit liv.
Else K. Jensen stammer fra Starup og bor i dag i Grindsted. Hun vil fortælle om sin opvækst på et husmandssted i Puglund ved Starup, og om sin nye bog ”En familie på heden”.
Bogen handler om hedebønderne og deres stræbsomme slid med at opdyrke den jyske hede. Historien fortælles gennem forfatterens egen familie, idet hendes mormor Ellen blev født i Andsager i 1901. Vi i følger familien og landbrugets rivende udvikling op gennem det 20. århundrede.
Generalforsamling, underholdning og kaffe m/brød er gratis for medlemmer. For ikke medlemmer er prisen kr. 50,00 pr. person.