Tirsdag den 11. Aug 2026 kl: 19:00
Byfest koncert i sognehuset
Kupmagerne vs. The Beatles. Det har altid været kærlighed fra første tone, når Kupmagerne har lyttet på det store Beatles bagkatalog. Musikken har været en fast baggrund for hele vores musikalske opvækst. Da vi dannede Kupmagerne for snart 33 år siden, var det med en del Beatlesnumre på sætlisten. Vi prøvede at spille numrene som vi huskede dem, altså vi tog det bedste og lavede vores egne udgaver af dem, fortæller Gunnar Husted. Senere blev ambitionsniveauet noget højere og vi begyndte at spille de mere symfoniske numre som Sgt. Pepper, Lucy in the Sky og Fool On The Hill. Så her var det ikke nok at spille efter fornemmelsen – nu skulle der øves en del. Tiden er gået, men kærligheden til Beatles er aldrig gået af mode. Vi har sammensat en god time hvor I kan høre Kupmagernes fortolkning af de bedste Beatlesnumre. Og de krydrer med lidt back-stage røverhistorier mellem numrene. Vi starter musikken i Vester Starup Sognehus den 11/8-2026 kl 19.00 – kom i god tid